DS Stålkonstruktion søger
montører til branchens førende stålunivers

Vil du være en del af vores montørteam?
I en international virksomhed, hvor der er styr på sikkerheden, udstyret og ordentligheden.
Hvor effektivitet, udvikling og godt arbejdsmiljø går hånd i hånd. Og hvor du mærker fuld opbakning fra ledelsen.

Vi hjælper hinanden og løfter i flok – skal du være en del af flokken?
Så søg stillingen som montør!

Ønsker du en alsidig og spændende arbejdsdag, hvor to dage sjældent er ens? Vil du sammen med branchens dygtigste og bedste kollegaer opføre store og små byggeprojekter med stålkonstruktioner?

Hos DS Stålkonstruktion arbejder vi med nogle af Skandinaviens største projekter men også mindre projekter af en enkelt dags varighed – og vi har forrygende travlt. Derfor søger vi montører, der ønsker ansvar og faglig udvikling, så vi sammen kan levere projekter af høj kvalitet til tilfredse og tilbagevendende kunder.

Uanset om du er til simple konstruktionsopgaver, som hurtigt kommer i mål, eller til store og komplekse montageopgaver, så har vi opgaver til enhver smag. Teamstørrelsen vil oftest være på 2-3 og op til 6-7 kollegaer.

DS Stålkonstruktion leverer og monterer til mange områder herunder medicinalindustrien, energisektoren, logistikcentre og industribygninger samt padel-, sports- og landbrugshaller.

Primære arbejdsopgaver:

I arbejdet som montør, vil du både selvstændigt og i teams hjælpe med at montere stålkonstruktioner, arbejde fra jorden og i højderne samt deltage i almene, daglige opgaver. Din hverdag hos os vil have stort fokus på kvalitet og sikkerhed, da det er lig med stor effektivitet. Derfor skal du også udføre kvalitetsdokumentation og sikre øvrig rapportering til vores projektledere og eksterne byggeledere.

Bliv montør i DS Stålkonstruktion, hvis du ønsker en dagligdag med stor fleksibilitet og variation på både små og store byggepladser i hele Skandinavien, Grønland og Tyskland.

Dine kvalifikationer:

  • Vi forestiller os, at du har byggeteknisk forståelse og erfaring med montage, smedearbejde eller andre discipliner indenfor området og er vant til fysisk arbejde. 
  • Du er indstillet på meget rejseaktivitet i ind- og udland med varierende arbejdstider.
  • Du er engageret, løsningsorienteret og selvkørende – og yder gerne en ekstra indsats.
  • Du trives i en hektisk hverdag med fokus på resultater.
  • Du har gode kommunikationsevner på dansk og gerne engelsk.
  • Det er et plus, at du har stort kørekort.

 

Vi søger montører både til at køre kranbiler og Ford Transit-biler.

Vi tilbyder:

Et spændende og udfordrende job i et uhøjtideligt og dynamisk arbejdsmiljø med fokus på professionalisme, trivsel og fælles målsætning. Her bliver du en del af en dedikeret, ambitiøs og moderne virksomhed i vækst, der har fokus på kvalitet, rettidig levering og personligt ansvar.

Hos DS Stålkonstruktion kan du forvente, at ”værktøjskassen” og IT-udstyret er i orden samt gode udviklingsmuligheder og gode forhold, hvor nøgleordet er ordentlighed. Der er faste og trygge ansættelsesvilkår samt god løn efter kvalifikationer og øvrige personalegoder.

Om os:

Med hovedsæde i Hobro, er DS Stålkonstruktion Nordens største stålproducent.

Virksomheden er markedsledende inden for bærende stålkonstruktioner til moderne byggeri til industri, landbrug, indkøbscentre mv.

Dygtige medarbejdere og branchens bedste projektorganisation har sikret virksomheden sin stærke markedsposition i hele Skandinavien, Tyskland, Grønland og Færøerne.

– Med sine datterselskaber i Tyskland, Norge, Polen og Slovenien er firmaet en del af DS Gruppen – en af Nordeuropas førende industrikoncerner inden for udvikling, produktion og salg af løsninger i stål og beton til byggeri og industri.

I foråret 2022 blev DS Gruppen solgt til det tyske firma Goldbeck GmbH, en familieejet førende bygge- og servicevirksomhed i Europa. Dette er gjort med idéen om at udmønte potentialet i DS Gruppen gennem fortsat vækst og udvikling på de udenlandske markeder. 

Sådan søger du jobbet... 

Send ansøgning til: hr@ds-staal.dk
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt 

Yderligere oplysninger:
Torben Larsen, montagechef
Tlf.: 96 57 27 75 eller 40 11 75 45 mellem kl. 07.00 og 16.00

 

"Ved montagen er vi som en lille familie, men også en del af en stor, international koncern – du skal derfor søge job her hos os, hvor vi har et godt sammenhold og hjælper hinanden!"

 

Bo Engelbrektsen,
Montagekoordinator DS Stålkonstruktion

"Vores opgaver veksler meget, så det bliver aldrig kedeligt at arbejde i DS Montage".

"Vi har det udstyr, der skal til, for at udføre vores arbejde og levere en ordentlig kvalitet".

 

Kristian Hammer,
Montør DS Stålkonstruktion

"Jeg er glad for mit arbejde, der er stor variation i det. Vi prøver en masse forskellige ting".

"Der er rigtig mange muligheder ved DS Montage – både udenfor landets grænser og i Danmark".

 

Mads Rasmussen,
Montør DS Stålkonstruktion

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies