Snestorm drillede montage i Møldrup

Sidste uges, kraftige snefald gav montagemæssige udfordringer på et projekt i Møldrup, hvor DS Stålkonstruktion opførte en hal på i alt 2.620 kvadratmeter. Der var en del montage på hallen, da den har forskellige niveauer og snestormen gjorde bestemt ikke opgaven lettere. Lige fra oplæsning på trailer samt under transport og montage, var alting besværliggjort da al is og sne skulle fjernes fra stålkonstruktionerne, for at montørerne kunne identificere stålemnerne og fastgøre dem forsvarligt. Derudover bliver arbejdspladsen, i sne og frost, meget glat og ufremkommelig at færdes på, så der bruges generelt meget mere tid på montagen.

Men nu er den 98 meter lange hal rejst og står snart indflytningsklar til en masse køer. Hallen skal indeholde sengebåse til 180 køer, opsamlingsplads til 150 køer samt en malkecentral. 



Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies