DS Stålkonstruktion leverer 345 tons stål til lagerbygning i KøgeKT Erhvervsbyg er i øjeblikket ved at opføre en lagerbygning for NREP og Logicenters i Køge. Bygningen bliver ca. 12.800 kvadratmeter, og stålkonstruktionen til bygningen leveres af DS Stålkonstruktion. DS Stålkonstruktions afdeling for industri, lager og logistik leverer 345 tons stål, der udgør stålkonstruktionen til lagerbygningen. Bygningen laves med to indskudte mezzanin-dæk på omtrent 2.500 kvadratmeter, hvor stålkonstruktionen monteres oventil. ”Der har været en god kommunikation mellem os og KT Erhvervsbyg, hvilket er afgørende for, at projekteringen af konstruktionen går planmæssigt, og at resultatet bliver godt,” fortæller Lau Bundgaard Corneliussen, der er projektleder i afdelingen for industri, lager og logistik. Byggeriet sigter efter en BREEAM® Excellent-certificering. Her sørger DS Stålkonstruktion for dokumentation, der bidrager positivt til certificeringen, hvor det blandt andet tæller med, at vi er både ISO 9001- og ISO 14001-certificeret. Hvis du vil se flere af vores projekter, har vi en samlet oversigt over vores referencer
|
DS Stålkonstruktion A/S
Samsøvej 2 DK-9500 Hobro CVR: 25130979 Tel.: +45 96 57 27 27 Fax: +45 96 57 27 29 ds@ds-staal.dk 2024 DS Stålkonstruktion A/S © |