DS Stålkonstruktion er nu i gang med stort projekt for Dansk Salt A/S ved Mariager Fjord

DS Stålkonstruktion har fornøjelsen af at bidrage til den for lokalsamfundet både vigtige og spændende kapacitetsudvidelse til den lokale saltproducent, Dansk Salt A/S, og første del af projektet er nu sat i gang. Lige omkring påske kunne DS Stålkonstruktions montageteam succesfuldt montere de første etager på fabrikkens procestårn, som skal være hele 35 meter højt.

DS Stålkonstruktions afdeling for specialkonstruktioner står for projektering, fremstilling og montering af forskellige specialdesignede stålkonstruktioner til fabrikken. Med projektleder i DS Stålkonstruktion Oskar Kromann Olsen i spidsen skal teamet, udover det høje procestårn, levere platforme, trapper og nye rørbroer til byggeriet.

Samarbejdet er baseret på gensidig tillid og engagement mellem lokale aktører. DS Stålkonstruktion har før leveret stål til projekter i området på saltfabrikken og andre lignende steder og har derfor kunnet bringe en vigtig ekspertise herom i spil. Det er nemlig et særligt aggressivt miljø ud til fjorden, og bygningen skal kunne holde til salt – både indefra og fra havet uden for.

Dansk Salt A/S er en del af den hollandske koncern, Nobian, der opererer i flere europæiske lande og producerer salt til en bred vifte af industrier, herunder medicinal/pharma-, fødevare- og den kemiske industri. Udvidelsen af fabrikken på Hadsundvej ved Mariager opfylder en del af virksomhedens ønske om at øge sin produktion samtidig med at bevare lokale arbejdspladser og reducere sin klimabelastning. Projektet tager i den forbindelse vigtige miljømæssige hensyn, herunder til områdets biodiversitet for at sikre en bæredygtig udvikling i området. 

DS Stålkonstruktion har leveret utallige stålkonstruktioner siden 1969 til både små og store projekter. Vores afdeling for specialkonstruktioner er den ideelle samarbejdspartner til især de store og komplekse stålprojekter.

Kontakt vores afdelingschef for specialkonstruktioner, Simon Stensøe Sterndorff, på sss@ds-staal.dk for at høre mere, eller se flere af vores projekter på vores hjemmeside.

Få inspiration fra vores mange referenceprojekter



Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies