Styrkelse af arbejdssikkerhed

Som et led i vores proaktive tilgang til kontinuerlige forbedringer af arbejdsmiljø og sikkerhed, har DS Stålkonstruktion lavet en aftale med Falck. Aftalen giver vores medarbejdere mulighed for at deltage i to årlige kurser i førstehjælp og håndtering af hjertestartere. Det sikrer, at vores medarbejdere er udstyret med de nødvendige kompetencer til at agere hurtigt og effektivt i krisesituationer. 

I går havde vi fornøjelsen af at byde nogle af vores produktionsmedarbejdere velkommen på kurset. De fik en grundig gennemgang i brugen af hjertestartere, fik opdateret deres viden om førstehjælp og havde en dialog omkring ulykkesforebyggelse i produktionen. 

”Kursisterne var overraskede over, hvor nemt det faktisk er at lære førstehjælp, og de tilkendegav efter kurset, at de nu føler sig klar til at yde hjælp ved en krisesituation. Det er jo en rigtig god indikator for, at kurset har været effektivt”, fortæller førstehjælpsinstruktør fra Falck, Jesper Olesen.

Tak til vores dedikerede medarbejdere og Jesper for en udbytterig dag med fokus på vigtigheden af sikkerhed og førstehjælp. 



Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies