Plads til Rundetårn og grøn omstilling

Montagen af stålkonstruktionerne til en af verdens største bygninger til havvindmølleindustrien lakker mod enden på Esbjerg Havn. 

Projektet opføres for JORTON A/S, hvor DS Stålkonstruktion i tæt samarbejde med projektets øvrige aktører har stået for projektering, fremstilling og montering af stålkonstruktionerne til to haller. Den højeste hal måler cirka 35 meter eller det samme som Rundetårn.

"Det er et spændende, men også et komplekst byggeri, hvilket blandt andet kan ses på gittersøjlerne, som skal bære de kommende kranbjælker. Udover størrelsen er majoriteten af de enkelte emner, der tilsammen udgør gittersøjlerne, opsvejste i både åbne og lukkede formater – alt sammen i kraftigt gods", fortæller projektchef Simon Jan Larsen.

DS Stålkonstruktion kommer tilbage igen til efteråret for blandt andet at montere de store kranbjælker. 



Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies