Klar til sveddryppende bedrifter

Så har DS Stålkonstruktion igen været på banen – eller rettere leveret de bærende konstruktioner til et nyt, flot padelanlæg med syv dobbeltbaner og to singlebaner.

Anlægget skyder i disse uger op i Randers, og da bygherren har ønsket så meget plads som muligt, er der valgt at udføre bygningen som en gitterkonstruktion hvor der er skivevirkning i taget og dermed bliver facadesøjlerne slanke.

Det fortæller projektleder Tina Sund Johannessen, der sammen med vores kunde Arne Andersen Vrå A/S sikrer, at alting klapper med opførelsen af den 3.000 kvadratmeter store hal og de 300 kvadratmeter tilhørende velfærdsfaciliteter i to etager.

Allerede inden anlægget er taget i brug, forsikrer vores montører, at der er svedgaranti: De er endnu ikke dampet helt af ... Fra venstre er det Jasper Pedersen, Stefan Kjær Andersen og Lasse Møller.



Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies