Kostald til særligt højbenede køer

For vores svenske samarbejdspartner og betonelementproducent Heidelberg Materials Precast Abetong har DS Stålkonstruktion netop leveret og monteret en kostald. Stalden opføres i Reftele i den midtsvenske kommune Gislaved (korrekt, dér hvor bildækket af samme navn oprindeligt kommer fra). 

Projektleder Jette Rosenkilde Hedegaard oplyser, at kostalden er 102 meter lang og 33 meter bred, hvor stålrammerne er lavet fritbærende med lige ben. Med en benhøjde på 4,33 meter får selv de mest bredskuldrede og højbenede køer masser af plads at røre sig på.

Konstruktionen er malet antracitgrå, taghældningen er 18 grader og det isolerede tag monteres på træåse. Væggene beklædes med kundens egne betonelementer.

Humøret var lige så højt, som himlen var blå, da DS Stålkonstruktions montører rejste konstruktionen. Der var endda tid til at fornøje sig med nogle af de tilstedeværende arbejdsredskaber. Historien melder dog intet om, hvorvidt det øgede tempoet...



Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies