Norsk tyrestation fik kold start

Hos DS Stålkonstruktion synes vi, at det er ret cool med kunder i udlandet. Og det med cool fik vores montagehold helt bogstaveligt at mærke på egen krop i sidste uge i Norge:

"Montageforholdene kan til tider være ret drilske i Norge," fortæller projektleder Michael Lindstrøm Hansen og fortsætter: "For eksempel når der falder 30 cm sneen om natten i slutning af april måned!"

Det var vilkårene for teamet, som ganske vist frøs fingrene, men heldigvis ikke fik kolde fødder og løste montagen på fem dage, trods snevejr.

Nå ja, projektet var i øvrigt en cirka 4.000 kvadratmeter stor tyrestation for avlsfirmaet Geno, omkring 50 kilometer nord for Oslo. Bygningen er 94 meter lang og 40 meter bred med en tilhørende sidebygning til fremvisning af tyre.



[Include file '../GlobalCookieBanner/cookieinclude.cshtml' not found in 'Templates/CookieWarning/cookieinclude.cshtml']