Besøg fra Aarhus Universitet

I går havde DS Stålkonstruktion besøg af 20 glade studerende. De unge mennesker er i gang med en diplomingeniøruddannelse i bærende konstruktioner på 6. og 7. semester fra Aarhus Universitet.
 
Dagen startede med rundstykker og velkomst ved HR-koordinator Marlene Østerballe og senere oplæg fra relevante afdelinger i huset. Projektleder Stig Lilbæk Vestergaard fortalte om det spændende og udfordrende arbejde som projektleder. Konstruktionsingeniør Mirza Ahmetagic fortalte om statiske beregninger, udvikling, optimering og effektivisering. Teknisk designer Preben Svendgaard Jensen fortalte om arbejdet på tegnestuen og det daglige samarbejde med statikere og tegnere i både Danmark og udlandet. 

Efter oplæggene var de studerende på rundtur i vores produktion guidet af Mirza Ahmetagic og Søren Hestbæk fra DS Flexhal. Her kunne de studerende se flowet i produktionshallerne og stille spørgsmål undervejs. 
 
Efter rundturen bød dagen på frokost i vores kantine, hvorefter vores gode kollegaer hos DS Flexhal ’overtog’ de studerende og bl.a. blev præsenteret for direktør Lasse Kåre Olsen.



[Include file '../GlobalCookieBanner/cookieinclude.cshtml' not found in 'Templates/CookieWarning/cookieinclude.cshtml']