Montørdag hos DS Stålkonstruktion

DS Stålkonstruktion afholdt i fredags deres årlige ’Montørdag’ for de 39 medarbejdere i montageafdelingen.

Arrangementet startede med velkomst ved HR-koordinator Marlene Østergaard og montagechef Torben Larsen. Efterfølgende blev der drøftet arbejdsredskaber, sikkerhed, arbejdsmiljø og kvalitet – alle meget vigtige fokusemner for at montageafdelingen fungerer. Emnet ’miljøcertificeringer’, som er blevet en stor del af montørernes hverdag, var også på agendaen. 

Eftermiddagen bød blandt andet på et to timers indlæg fra Mik Ellegaard Bechmann, hvor kommunikation og øvelser blev praktiseret med mange gode grin til følge.

”Montørdagen, er noget vi ser frem til. Det er en god anledning til at få drøftet diverse emner og få mødt hinanden på kryds og tværs, når alle er spredt ud på byggepladser i Danmark, Skandinavien, Grønland og Tyskland samt på vores kontor i Hobro”, fortæller Torben.

En informativ og dejlig dag blev afsluttet med et socialt arrangement i Bowl’n’fun Hobro.



Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies