Produktionsudvidelse fejret med hotdogs

DS Stålkonstruktion har afviklet rejsegilde på deres seneste produktionsudvidelse. Der var pølser og sodavand til dag-, aften- og natholdet. Pølsevognen, med over 700 pølser, blev kørt i stilling både om eftermiddagen og til midnat. 

DS Stålkonstruktion beskæftiger over 200 medarbejdere i produktionshallerne og med den nye tilbygning på 2.340 kvadratmeter, er der samlet set godt 30.000 kvadratmeter under tag. De ekstra kvadratmeter indtages af svejse- og opskæringsafdelingerne og skal bidrage til en markant udvidelse af den årlige tonnage. DS Stålkonstruktion producerer p.t. over 30.000 tons stål årligt.

Alle datterselskaber under DS Gruppen har bidraget til denne udvidelse. DS Stålkonstruktion har leveret og monteret stålkonstruktionerne, DS Elcobyg leverede betonen, DS Stålprofil leverede facadebeklædningen og hele byggeprojektet blev styret sikkert i mål af DS Flexhal.



Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies