Nye LCA-krav trådte i kraft 1. juli 2025 – Læs mere her
 

EPD-oversigt

Miljøvaredeklarationer (EPD’er) for stål hos DS Stålkonstruktion

Hos DS Stålkonstruktion arbejder vi aktivt med at dokumentere vores produkters miljøpåvirkning gennem EPD’er – Environmental Product Declarations. Alle vores EPD’er er udarbejdet i henhold til EN 15804+A2 og er tredjepartsverificerede efter ISO 14025, hvilket sikrer høj troværdighed og gennemsigtighed. De gælder for stålkonstruktioner produceret på vores fabrik i Hobro.

Vi tilbyder flere typer EPD’er, som dækker forskellige konstruktionstyper og behov:

Generisk EPD

Den generiske EPD viser den gennemsnitlige miljøpåvirkning for alle stålkonstruktioner produceret i Hobro. Den er baseret på ét års data og inkluderer råmaterialer, energiforbrug, transport og affaldshåndtering.

Anvendelse: Velegnet til de fleste projekter, hvor en general vurdering er tilstrækkelig.

Søjle- og bjælkekonstruktioner

Denne EPD dækker søjle- og bjælkekonstruktioner fremstillet af H- og I-profiler. Den er baseret på specifikke data for denne type konstruktion og dækker hele livscyklussen.

Anvendelse: Kan være relevant både som enkeltkomponent og som del af en samlet bærende konstruktion.

Gitterspær

EPD’en for gitterspær dokumenterer miljøpåvirkningen af gitterspær som enkeltkomponent. Den er baseret på data for netop denne type konstruktionselement.

Anvendelse: Enkeltkomponent, typisk i haller, lagerbygninger og logistikcentre, hvor store spænd kræves. Dækker kun selve gitterspæret.

Projektspecifik EPD

Denne EPD udarbejdes til det enkelte projekt og tager udgangspunkt i de faktiske materialer, processer og transportformer, der er anvendt.

Anvendelse: Særligt relevant i projekter med skærpede krav til dokumentation eller hvor en præcis miljøvurdering ønskes.

Kontakt os

I tvivl om hvilken EPD der passer til dit projekt?

Kontakt din projektleder hos DS Stålkonstruktion – vi hjælper dig gerne med at finde den rette løsning.

Find din projektleder

Vi bruger EPD Hub

EPD Hub er vores centrale bibliotek for miljøvaredeklarationer. Her samler vi dokumentation for DS Stålkonstruktioners løsninger, så du nemt kan finde, sammenligne og downloade den nyeste EPD. Vi opdaterer løbende, så du altid arbejder ud fra den gældende version.

Læs mere her

EPD Hub

Vi underviser dig om bæredygtighed

Vi kommer gerne ud til jeres virksomhed og giver en praksisnær gennemgang af bæredygtighed i stålkonstruktioner – fra EPD’er og CO₂-beregninger til materialevalg, genanvendelse og dokumentation. I får overblik over mulighederne, så I kan vælge løsninger til jeres projekt på et oplyst grundlag.

Kontakt os hvis du vil vide mere.
Telefon: +45 27 60 28 99 Mail: nah@ds-staal.dk

EPD stål FAQ

Hvad står EPD for?
EPD står for Environmental Product Declaration (på dansk: miljøvaredeklaration). Det er en standardiseret metode, der bruges til at dokumentere et produkts klima- og miljøpåvirkning gennem hele dets livscyklus – fra råvareudvinding til produktion, transport, brug og endelig bortskaffelse eller genanvendelse. DS Stålkonstruktions EPD’er udarbejdes i henhold til den internationale standard EN 15804. Den beskriver de grundlæggende regler, en EPD for produktgruppen byggevarer skal følge. Det gør EPD’er i samme produktgruppe sammenlignelige.
Hvad er forskellen på LCA og EPD?
LCA er en metode til at beregne klima- og miljøpåvirkninger, mens EPD’er for produkter og byggevarer bruges til at dokumentere udvalgte indikatorer fra den bagvedliggende LCA-beregning. LCA er forkortelsen for Life Cycle Assessment (på dansk: livscyklusvurdering). Det er den bagvedliggende metode for beregning af klima- og miljøpåvirkninger af f.eks. byggevarer og andre produkter, anlægsaktiviteter og byggerier. Resultatet af livscyklusvurderingen er en lang række indikatorer, som fortæller noget om produktet eller byggeriets klima- og miljøpåvirkninger, som f.eks. drivhuspotentiale, forsuring, nedbrydelse af ozonlaget og mange flere. EN 15804 bestemmer, hvilke af disse indikatorer der skal fremgå af EPD’en.
Er EPD lovkrav?
EPD’er er ikke lovkrav i dag. Det er dog pr. 1. juli 2025 indført i bygningsreglementet, at der skal laves en LCA på de fleste nye byggerier i Danmark med tilhørende grænser for drivhuspotentiale på forskellige typer af bygninger. Hvis ikke miljø- og klimapåvirkningen af de enkelte byggematerialer kan dokumenteres via EPD’er, skal der i stedet bruges generiske datasæt fra bilag 2, tabel 7. Fordelen ved at benytte EPD’er er, at miljø- og klimapåvirkningerne typisk er lavere end de generiske data.
Hvem skal lave EPD’er?
Udarbejdelsen af en EPD kan se forskellig ud alt efter den enkelte situation. Generelt vil det altid være produktets producent, der ejer EPD’en, og som er ansvarlig for, at dokumentets indhold samt de oplysninger og data, beregningen laves på, er korrekte. Selve udførelsen kan gøres enten internt via et LCA/EPD-værktøj eller eksternt via en konsulent. EPD’en tredjepartsverificeres og offentliggøres til sidst via en EPD-programoperatør. I DS Stålkonstruktion har vi selv kompetencer og værktøjer til at udarbejde EPD’er in-house, hvilket gør, at vi hurtigt og effektivt kan fremstille projektspecifikke EPD’er.
Hvad koster en EPD?
Prisen på en EPD varierer på tværs af EPD-typer, kompleksitet, om den er udarbejdet internt eller eksternt osv. Generelt består prisen af:
  • Omkostninger ved dataindsamling
  • Licens til EPD-værktøj
  • Licens til EPD-programoperatør
  • Tredjepartsverificering og offentliggørelse i database
  • Konsulenttimer
Ønsker du et prisoverslag til en projektspecifik EPD, kan du kontakte din projektleder hos DS Stålkonstruktion.
Hvor længe er en EPD gyldig?
EPD’er er som udgangspunkt gyldige i 5 år, dog med enkelte forbehold. Hvis produktionsprocesserne ændres i EPD’ens gyldighedsperiode, skal EPD’en opdateres. Ligeledes kræver en 10 % ændring i produktets klima- og miljøpåvirkning også, at EPD’en opdateres.
Er stål miljøvenligt?
Produktionen af stål kan, afhængigt af produktionsmetoden, være forbundet med et højt forbrug af naturressourcer og fossile brændsler, og valg af profiltype kan have stor indflydelse på stålets miljø- og klimapåvirkning. Dette gør det vanskeligt at klassificere stål som miljøvenligt.

Stål som råvare eller råmateriale er traditionelt blevet fremstillet på to metoder:
  • Blast Furnace – Basic Oxygen Furnace (BF-BOF)
  • Electric Arc Furnace (EAF)
Ved BF-BOF-processen omdannes udvundet jernmalm til stål ved at tilføre kul, som fungerer som reduktionsmiddel. Under processen reagerer kulstoffet med ilten i jernmalmen, hvorved ilten fjernes, og der dannes flydende stål, klar til støbning eller valsning.

Enkelte stålværker, som f.eks. Stegra og SSAB, arbejder på at kunne bruge brint, fremstillet ved elektrolyse, som reduktionsmiddel i fremtiden. Dette vil reducere drivhusgasudledningen ved denne produktionsform betydeligt.

Særligt lukkede profiler, som firkantede eller runde hule rør, består typisk af stål fra BF-BOF-metoden.

I EAF-processen smeltes stålskrot ved hjælp af elektrisk energi i en stor ovn. Den høje temperatur får skrottet til at blive flydende stål, som derefter kan støbes eller valses til nye produkter. Processen gør det muligt at genanvende stål effektivt og uden brug af nyt udvundet jernmalm og afbrænding af kul.

Åbne profiler, som valsede bjælker, består typisk af 100 % genanvendt stål fra EAF-metoden.

Som rådgiver eller bygherre har man mulighed for selv at have indflydelse på de samlede stålkonstruktioners miljø- og klimapåvirkning gennem design og valg af profiltyper.
Kan stål genanvendes eller genbruges?
Ja. Stål kan genanvendes næsten uendeligt uden væsentligt kvalitetstab; det smeltes ofte i EAF med skrot, hvilket reducerer klimaaftrykket. Komponenter kan også genbruges, hvis dokumentation og standarder tillader det. Sortering og håndtering af belægninger og legeringer er nødvendig, da nogle kvaliteter kræver tilsætning af en mindre mængde jomfrueligt stål.
Er jeres stål EPD-certificeret?
Stål kan som sådan ikke være EPD-certificeret, da EPD ikke er en certificering, men dokumentation. Selve EPD’en er dog typisk tredjepartsverificeret. Vores EPD’er er alle standardiseret i henhold til EN 15804 og verificeret.

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.

Læs mere i vores privatlivspolitik!


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies