11-12-2014

DS Stålprofil donerer produkter til børnekræftafdelingen på Aalborg Universitetshospital

Mogens Jørgensen, som igennem mange år er blevet kendt for TV programmerne ”Mogens kom forbi”, har igennem efteråret arbejdet på, at indsamle midler til etablering af en svalegang, til børnekræftafdelingen på Aalborg Universitetshospital.

Med hjælp fra både private, organisationer og virksomheder er projektet nu næsten realiseret således, at børnene på afdeling 303 b kan slå dørene op til den nye svalegang inden juleaften.

Hos DS Stålprofil er vi glade for, at kunne bidrage til dette fantastiske projekt. Vi er sikre på, at den nye svalegang vil være til stor glæde og gavn for børnene og deres pårørende.

Hele afdeling 303 b på Aalborg Universitetshospital, og naturligvis Mogens, ønskes tillykke med den nye svalegang samt en glædelig jul og et lykkebringende nytår.  

Følg "Mogens på Mission" her: 
https://www.facebook.com/mogenspaamission?fref=nf
http://www.tv2nord.dk/mission

 

5