Sådan bringer vi dig sikkert i mål


Når du vælger DS Stålkonstruktion som leverandør, vælger du samtidig en partner, der kan hjælpe dig gennem hele processen – fra løs idé til færdig montage.

1. Forespørgsel og tilbud

Vi er klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for

  • kreativ eller byggeteknisk sparring i de indledende faser af et projekt

  • tilbud på et allerede defineret byggeri



Med mere end 45 års erfaring har vi lagt tanker, tegninger og stål til tusindvis af forskellige byggerier i hele Norden og i Tyskland. Du kan derfor med fordel inddrage os allerede i de tidligste faser. Vores specialister kan bidrage med idéer, erfaringer og best practice, der kan få afgørende betydning for dit projekt. Både arkitektonisk, konstruktionsmæssigt og økonomisk.

2. Statik- og detailberegning

Vores ingeniører er de dygtigste i branchen. Derfor kan du med maksimal tryghed lade DS Stålkonstruktion udføre både de statiske og de detailtekniske beregninger for dit byggeprojekt.

3. Produktionstegning

I projekteringen af dit byggeri og ved udførsel af de nødvendige produktionstegninger arbejder vi med de nyeste og mest professionelle værktøjer, herunder 3D-CAD, TEKLA og 4D-BIM. Det er din garanti for:

  • fuldt integreret design med høj kvalitet

  • overholdelse af tidsplaner

  • mindre spild

  • færre omkostninger

4. Produktion

Alle produkter produceres på et af Nordeuropas mest fleksible og effektive produktionsapparater til forarbejdning og overfladebehandling af stålelementer. Samtidig benytter vi udelukkende certificeret stål, så du på alle parametre er sikret et produkt i den allerhøjeste kvalitet.

Vores højteknologiske maskinpark i Hobro er automatiseret og indeholder bl.a. den nyeste teknologi inden for plasmaskæring, fuldautomatiske bore- og saveanlæg, automatsvejsere og robotanlæg.

Hele processen er kvalitetsstyret efter DS/EN ISO 9001. Se vores øvrige kvalitetscertificeringer her

5. Levering

Vores levering er kendetegnet ved tre ting:

  • Tid

  • Sikkerhed

  • Kvalitet



Levering sker efter den aftalte tidsplan. Det har særligt betydning ved projekter, hvor elementerne skal leveres på byggepladsen i etaper, og hvor forsinkelser derfor kan sætte hele byggeriet i stå.

6. Montage

DS Stålkonstruktion tilbyder at stå for montagen uanset projektets kompleksitet og geografi. Vores montagefolk er både dygtige og erfarne, så du er sikker på, at arbejdet udføres sikkert, effektivt og med fokus på kvalitet i alle detaljer.